En prøveperiode er en ordning, hvor du kan sove på en ny madras derhjemme i en periode, fx 100 nætter, og bytte eller returnere den, hvis den ikke passer dig. Det er et tilbud fra butikken eller producenten og ikke en ret, du har efter loven, og derfor er vilkårene forskellige.
Læs videre
Typiske vilkår
- Nogle ordninger giver kun mulighed for at bytte, mens andre giver pengene tilbage.
- Madrassen skal ofte være ren og ubeskadiget, og nogle kræver, at den har været beskyttet af en topmadras eller madrasbeskytter.
- Der kan være gebyr for afhentning eller levering af en ny madras.
- Nogle ordninger kræver, at du har sovet på madrassen et vist antal nætter, før du kan bytte.
- Topmadrasser og nedsatte varer kan være undtaget.
Prøveperiode og fortrydelsesret
Køber du madrassen på nettet, har du desuden 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Du må gerne undersøge madrassen, men bruger du den mere end nødvendigt, kan du komme til at betale for værdiforringelse. EU-Domstolen slog i 2019 fast, at du ikke mister fortrydelsesretten på en madras, bare fordi du har fjernet beskyttelsesfolien.
Læs også om tilvænningsperiode, madrasbeskytter og hårdhedsgrad.






































