Søvntryk er kroppens behov for søvn, som vokser, jo længere tid du har været vågen. Det kaldes også søvnpres. Når du sover, falder søvntrykket igen. Holder du dig vågen meget længere end normalt, bliver det sværere og sværere at holde øjnene åbne.
Sådan virker det
Et stof i hjernen, adenosin, menes at være en del af forklaringen. Det hober sig op, mens du er vågen, og falder igen, mens du sover. Koffein blokerer de receptorer, som adenosin virker på. Derfor kan kaffe få dig til at føle dig mindre træt, selv om søvntrykket stadig er der.
Søvntrykket arbejder sammen med døgnrytmen. Søvntrykket afspejler, hvor længe du har været vågen, mens døgnrytmen styrer, hvornår på døgnet kroppen er indstillet på søvn. Om aftenen peger begge mod søvn, og det gør det lettere at falde i søvn.
Hvad betyder det i praksis
En lang lur sidst på eftermiddagen sænker søvntrykket, så det kan blive sværere at falde i søvn om aftenen. Efter en nat med for lidt søvn er søvntrykket højt, og den dybe søvn bliver ofte mere udtalt den næste nat. Ved behandling af søvnløshed bruger man nogle gange søvnrestriktion, hvor kortere tid i sengen bygger søvntrykket op, så søvnen bliver mere sammenhængende.
Andre opslag, der hænger sammen med søvntryk, er cirkadiane rytmer, power nap og dybsøvn. Guiden om døgnrytme og søvn uddyber samspillet.