Søvngængeri betyder, at man står op og bevæger sig rundt, mens man sover. Øjnene er ofte åbne, men ansigtet kan virke udtryksløst, og personen reagerer ikke normalt på omgivelserne. Bagefter husker man typisk ikke noget.
Læs videre
Hvornår og hos hvem
Søvngængeri opstår, når man vågner delvist fra den dybe søvn, så kroppen kan bevæge sig, mens hjernen ikke er helt vågen. Det sker typisk i den første tredjedel af natten, hvor den dybe søvn fylder mest, og en episode varer som regel få minutter.
Det er mest almindeligt hos børn, især i alderen 4 til 8 år, og de fleste vokser fra det i teenageårene. Voksne kan også gå i søvne, og det ses oftere, når andre i familien gør det.
Udløsende faktorer og sikkerhed
Søvnmangel, uregelmæssig søvn, stress, feber og alkohol kan udløse episoder. Møder du en søvngænger, så før personen roligt tilbage i seng. Undgå at vække personen brat, da vedkommende kan blive forvirret og bange, og episoden ofte bliver længere. Lås døre og vinduer, sæt trappelåger op til børn, og læg skarpe ting væk.
Kontakt lægen, hvis det sker ofte, hvis der er risiko for ulykker, eller hvis personen også er meget træt om dagen eller holder pauser i vejrtrækningen om natten.
Søvngængeri opstår i NREM-søvn. Du kan også læse om dybsøvn, mareridt og søvnunderskud.